Mette Nonbo

Historien bag salgscoachen

Hvorfor hedder det egentlig salgscoachen

Det er ikke et tilfælde, det er et helt klart standpunkt.

Når folk hører navnet Salgscoachen, er der nogle der trækker lidt på smilebåndet. En salgscoach? I revisionsbranchen? Er det ikke lidt… fremmed? Nej. Det er præcis det, der er brug for.

Revisionsbranchen er fyldt med dygtige, dedikerede fagfolk. Folk der er gode til det de gør, og som stolt leverer et stykke arbejde, de kan stå inde for. Men branchen er under pres. Kunderne stiller større krav. Konkurrencen øger sig. Og de firmaer, der overlever  og trives i fremtiden, er dem, der forstår, at faglighed alene ikke er nok.

Man er nødt til at tænke kommercielt. Man er nødt til at tage salg seriøst.

Det er ikke en kritik. Det er en kendsgerning.
Og det er grunden til, at mit firma hedder, hvad det hedder. Ikke for at provokere. Men fordi ordet salg ikke må være et skældsord i en branche, der fortjener at vokse.

Min position

Jeg er salgscoach i revisionsbranchen, fordi jeg ser et uforløst potentiale i en branche, jeg holder af.

Mine mange år med salg/marketing og årene i revisionsbranchen gør, at jeg har set branchen indefra. Det giver noget, meget få kan tilbyde: jeg kender sproget, kulturen, presset og ikke mindst årshjulet.

Udover mit faglige fundament er jeg certificeret i estimate personprofiler, som jeg bruger til at forstå den enkelte partner og medarbejder i dybden. Ikke for at sætte folk i kasser, men for at finde ud af, hvordan de kan performe på deres egne præmisser.

Jeg kommer hele vejen rundt i virksomheden – for vækst handler både om salg og personlig udvikling. 

Hvis vi skal sælge vores gode rådgivning, skal fundamentet være i orden, og det er det, jeg bringer ind i danske revisionshuse. 

 

 

Tavshedspligt

Jeg har mange cases fra mit virke, men ligesom psykologer, arbejder jeg med tavshedspligt, da fortrolighed er en forudsætning for mit arbejde og resultaterne. Derfor er nogle referencer også anonyme, ligesom ikke alle samarbejdspartnere og kunder fremgå her på siden.

Nogle giver mig lov til at dele deres oplevelser inden for en fiktiv ramme, hvorfor jeg sjældent nævner virksomheder i mine opslag, og her på mit site.

Jeg har stor respekt for de mennesker, der dagligt lukker mig helt ind i “maskinrummet”, og værner om fortroligheden.


Ingen spam. Ingen salg. Bare en manual du kan bruge med det samme.

You have Successfully Subscribed!